Der er mange ting, der fungerer rigtigt godt i Dragør. Og de ting er der ingen fornuftig lokalpolitiker, der vil foreslå at ændre på her lige før et kommunalvalg. Heller ikke selv om man er fra Sydamagerlisten.
Men der er desværre også ting, der ikke fungerer så godt, som de burde gøre. Om de så alle sammen ville fungere bedre, hvis – eller når – Dragør bliver en del af en større Sydamager kommune sammen med Tårnby, ja, det vil vi få mere viden om med den analyse, som skal gennemføres som del af budgetaftalen for 2026.
Indtil da er det meste af det, der bliver talt og skrevet om konsekvenserne af en kommunesammenlægning for Dragør baseret på gætværk. Men nogle ting er dog relativt sikre:
Der er ikke noget at være bange for
Efter en evt. kommunesammenlægning vil der kun være ét rådhus, én borgmester og én direktion. Det giver en besparelse – men det er langt fra det vigtigste. Vi vil få en langt mere kompetent og kvalificeret borgerservice på alle specialområder. Flere kompetencer til at holde styr på ældreplejen og ikke mindst Enggården. Vi vil stå stærkere i kampen mod stigende forurening fra lufthavnen. Vi behøver ikke bruge Dragørs grønne områder til erhvervsbyggeri. Samarbejde om kystsikring. En mere sammenhængende offentlig transport. Flere valgfag for de ældste skoleklasser. Vores ældre vil få adgang til den række af seniorboliger for borgere over 55 år, der findes i Tårnby. Og hvem ved – måske bliver der adgang til fjernvarme for dem, der ønsker det. For blot at nævne nogle få ting.

Derudover tør jeg godt love, at vi stadig vil have politikerne tæt på – hvis vi vel at mærke stemmer på dem, der bor i Dragør. Vi vil stadig have vores skoler og kirker, Gåserepublikken, Lodstårnet, Dragør Nyt, Badeanstalten, Blushøj, Aktivitetshuset, Bellano, Værftet, Fortet, Hollænderhallen, Espersen, Golfklubben, Kongelunden, Strandhotellet, Svømmehallen, Akutbilen, Tennisklubben, Boldklubben, Biblioteket, Lokalhistorisk forening, Borgerforeningen, og alt det andet, der skaber den særlige kultur i Dragørs lokalsamfund.
Der er med andre ord ikke rigtigt noget at være bange for. Medmindre man er bange for forandring.
Og man skal slet ikke være bange for at stemme på en af os fra Liste L, hvis man synes, at Dragør skal levere højest muligt velfærd for skattekronerne og i øvrigt være godt forberedt på fremtiden.
Thomas Vibroe Wærling
Kandidat til Dragør kommunalbestyrelse for Sydamagerlisten
Kandidat til Dragør kommunalbestyrelse for Sydamagerlisten
Tagged News