Af Thomas Vibroe Wærling

I princippet er det jo godt nok, for ellers blev opgaverne ikke udført. Dragør mangler ganske enkelt kompetencer og medarbejdere til at passe en stor del af det arbejde, som en kommune nu engang skal passe.

Ordningen hedder et forpligtende samarbejde. I praksis er der dog ikke tale om et samarbejde. Dragør køber bare ydelserne af Tårnby.

Men selv om det er mange skattepenge, der ryger ud af kommunen på den måde, er pengene ikke det største problem. Fordi den erfaring og læring, som opstår i det daglige arbejde for Dragørs borgere, gør Tårnbys medarbejdere dygtigere – ikke vores egne. Problemet med underminering af kompetencerne hos Dragør kommunes medarbejdere er med andre ord selvforstærkende.

Derfor er vi i Sydamagerlisten glade for, at et flertal i kommunalbestyrelsen har besluttet at gennemføre en analyse om fordele og ulemper ved en sammenlægning af Dragør og Tårnby kommuner. Undersøgelsen er klart defineret i budgetaftalen for 2026. Derfor er det lidt overraskende, når Dragørs borgmester i sidste udgave af Dragør Nyt mener, at det for ham først og fremmest handler om at finde flere kommunale servicetilbud, som Tårnby kan udføre for Dragør mod betaling.

Borgmesteren kan ikke rigtigt se ideen i at tale om sammenlægning af kommunerne – selv hvis det kan betale sig økonomisk. Men hvad er ideen i at sende endnu flere millioner ned i Tårnbys kommunekasse, og stadig have et selvstændigt rådhus i Dragør, hvor borgmester, politikere og direktion skal have høje lønninger for at sidde og styre indkøb hos andre kommuner? Det harmonerer for mig at se ikke med løftet om borgernær service.

Er du enig, så stem på en af os på Liste L. Uanset resultatet af undersøgelsen er det en sikker stemme på et fortsat arbejde for mest muligt velfærd for dine skattekroner og for at gøre Dragør til det bedste sted at bo og leve.

Thomas Vibroe Wærling
Kandidat for Sydamagerlisten
ved kommunevalget 2025.

Nedenstående tabel viser et overblik over delaftalerne mellem Dragør og Tårnby Kommune

Aftale

Udvalg

Sektor

Regnskab 2023

Korrigeret budget 2024

Forventet regnskab 2024

Oprindeligt budget 2025

Teknisk budget 2025

Delaftale 3, Natur og Miljø

KBEU

2

1.654.662

1.760.279

1.760.279

1.835.600

1.835.600

Delaftale 4 og 5, Børn

BFKU

6

2.005.170

2.133.160

2.133.160

2.224.437

2.224.437

Delaftale 4 og 5, Voksne

SSAU

6

2.543.262

2.707.006

2.707.006

2.823.766

2.823.766

Delaftale 6, Beskæftigelse

SSAU

6

8.843.718

9.604.686

9.604.686

10.015.669

9.762.632

Delaftale 6, Integration

SSAU

6

0

1.104.324

1.104.324

1.151.578

1.076.054

Delaftale 7, Ungecenter

BFKU

3

3.299.458

3.511.391

3.511.391

3.661.384

3.661.384

Delaftale 8, Genoptræning

SSAU

7

1.026.231

1.260.615

1.260.615

1.316.507

1.316.507

Total

 

 

19.372.501

22.081.461

22.081.461

23.128.941

22.700.380