Da jeg flyttede til Dragør for 13 år siden, havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg år efter år ville blive engageret i lokalpolitik.
Og da jeg meldte mig ud af Radikale Venstre for halvandet år siden, troede jeg egentlig, at det var slut med det.
Men det er det ikke – og forklaringen på begge dele er den samme:
Det er dyrt og dårligt at holde liv i Danmarks mindste landfaste kommune. Vi betaler en pris for at holde liv i en kommune, der knapt nok var stor nok til at være sammenhængende før kommunalreformen i 2007 – og slet, slet ikke er det i 2025.
Prisen er både økonomisk – men den er ikke mindst faglig. Vi mangler specialiseret viden på tværs af stort set alt, hvad kommunen rører ved. Vi har en masse dygtige medarbejdere, der løfter over evne. Men det er en ulige og urimelig kamp, når man forsøger at flytte en blåhval på en ladcykel.
Det brænder jeg for. Og som far til børn i Dragør brænder jeg for, at vi kan gøre det bedre for vores børn – både dem, der bøvler i hverdagen, og dem, der ikke gør.
Ja, det burde være overflødigt at sige, at vi skal overholde minimumsnormeringerne! Men det er der, vi skal starte. Og så skal inklusion i skolerne ikke være en spareøvelse.
Derfor finder du mig igen på stemmesedlen i Dragør Kommune – under Liste L – Sydamagerlisten.
Læs mere på www.sydamagerlisten.dk
